Lørdag kl 9 mødtes Bjarne, Kenneth, Morten, Mette og undertegnede (Søren) i klubben for at tage til Nordsjælland og væde udstyret. Det blæste lidt rigeligt til havet, så Dronningemølle Sø blev lokaliteten, da den ligger godt beskyttet i en lavning. Ikke en stor sø, ikke dyb (dybeste vi loggede var 9,4 m), i virkeligheden solgte Kenneth og Bjarne (som har brugt den før til blæsevejrs-dyk) den ikke særligt godt, men skide være med det – vi skulle dykke!
Typisk nok finder jeg straks ud af (ved søen), at min dykkercomputer ikke har mere batteri, men som altid kan Bjarne og Kenneth trylle et eller andet frem, som redder dagen. Jeg lånte Bjarnes ekstra manometer og måtte derfra betro mig til mine dykkerpartneres navigation, tid og dybde. Den lave dybde taget i betragtning skulle det jo nok også gå; hvad det også gjorde.
Bjarne og Kenneth var hurtigst i. Målet var at finde et lille skur som angiveligt skulle ligge ved søens dybeste ende (en gammel punpestation). Hverken de eller Mette/Morten/Søren fandt dog skuret. Da vi endelig kom i vandet, viste det sig, at Mortens hælrem til den ene finne var borte. Pis. Men lidt hurtig craftmanship og en familie på tur med et tykke ideelt reb med (hvorfor man lige har en meter nylonreb med på gåtur kan vi så undre os over???), havde Morten lavet sig en ny rem og vi var klar til at gå under. Overfladetemp. 10 grader, bund 7 grader. Lidt koldt i våddragt. Specielt efter at have ligget i overfladen i 10-15 min og så dykket i 46 min. Navigationsmæssigt blev det Mette der styrede slagets gang, da hverken Morten eller jeg havde kompas. Det viste sig lidt problematisk, da der må være et kraftigt magnetfelt under søen, som forstyrede Mettes kompas, og på forunderlig vis kunne vi besøge bredens mange væltede træer et par gange. Ikke værre end vi tog en tur til overfladen og satte en ny kurs.
Faktisk var det pænt scary med de pludselige træer som hang over os ude i vandet når sigten var 0,5-1,5 meter det meste af tiden. Og så var der utroligt mørkt under 5-6 meters dybde – og med min ene lygte til 3 personer, som holder i 30 minuters tid, var der begrænset med lys. Det gik og det var da også en oplevelse værd med alle udfordringerne.
Hvad kan man se i søen? Der er rimeligt med vækster på bunden hvad angår kransnålalger og andre planter. Aborre-yngel og utroligt mange store muslinger (15 cm lange). Morten samlede en kurv op på bunden og begyndte at samle pant, som der var rigeligt af! En helt fyldt kurv kom med op. Et metalskab, spande, kirsebærsten, Kenneth fik en fiskerose med op og måske det sagnomspunde skur, som vi bare ikke fandt. Andres ture i søen har også berettet om geder.
Efter 46 min gik vi endeligt til overfladen, hvor Mette havde navigeret os flot tæt på startstedet igen. Ret kolde efterhånden, men for fanden da, hvor var jeg glad da jeg kom op. Virkelig en hyggelig tur, Mette gav delikate chokoladekiks for at fejre dyk nr. 150 og første gang i en sø, og jeg kunne være tilfreds med et sidste dyk i våddragten i år. Nu er det vikingerne og tørdragternes sæson, som går igang.
Jeg tager sgu gerne Dronningemølle Sø igen, hvis det blæser for meget til andre steder – og så finder jeg det forbandede skur og får mig en vild “vrag”-dyknings oplevelse!
