Ugledyk

Efter lidt start vanskeligheder med et afladt batteri i Skovhoved Havn stævnede vi ud mod vores første destination: Landgangsbåden. Penelope sejlede som en drøm efter et service eftersyn, og der gik ikke lagt tid før ekkoloddet viste, vi havde fundet positionen, og drænet var smidt.

Hurtigt var vi i vandet – Det var dejligt at komme på dybden, hvor temperaturen var mere passende til tørdragten. Sigten var typisk Øresund – vel et par meter. Men rigeligt til at udforske Landgangsbåden, som er præcis, hvad navnet antyder: En båd som blev brugt til at landsætte tropper og udstyr. Vraget er flot begroet med søanemoner, sabellaere, svampe og dødninghåndskoraller. Der ud over er der slangesøstjerner, som er meget aktive, vældigt underholdende at kigge på. Vraget er et yndet lystfisker spot, så overalt var der fiskegrej i forskellige afskygninger. En uheldig torsk var blevet fanget, hvorefter linen havde sat sig fast på vraget. Morten mente, den var mæt af dage, og den blev aflivet noget så eftertrykkeligt.

Alt godt har jo en ende, og vel oppe i båden startede vi en diskussion a la ”Spise med Price” om det bedste tilbehør til en kogt torsk. Diskussionen blev dog kort – bare der er rigeligt med tilbehør.

Næste vrag var Cementbåden, hvor man ud fra navnet kunne forledes til at tro at der er tale om en båd. Det er det ikke, men i stedet et betonelement. Så tror da bedre, det ikke var til at finde stævn og agter! Igen et vrag som er et yndet lystfisker spot, så der var en del liner som skulle undviges. Der er en masse huller i vraget, som indbyder til nærmere efterforskning, men vi holdte os nu pænt i skindet og kiggede nysgerrigt ind i mørket.
Der var NOGEN som så en hummer på vandring, så den får I lige et billede af. Og ja, den er da meget fin….

På sådan en fantastisk dag ville vi ikke synde os selv for et tredje dyk, så på tilbagevejen blev Anemonevraget fundet, og hurtigt var vi igen i baljen. Vraget har som navnet antyder en rigtig flot bevoksning af søanemoner, så der var rigeligt at kigge på.

Men vraget ligger meget tæt på sejlrenden, så der var en del skruestøj under overfladen. På et tidspunkt må et kæmpe skib have passeret for da kunne man næsten føle skruevibrationerne i vandet… Godt der er en masse åbne lastrum på vraget, man kunne synke ned i

Vel oppe i båden gav vi Penelope noget at leve af, og med det vuns var vi tilbage i havnen!
Tak for en skøn dykkerdag!
Mette

Med DMI’s velsignelse skulle grundlovsdag blive perfekt til en vragtur i kattegat. Vi var derfor en fornøjet flok der samlede flasker og andet pak sammen og fræsede til hundested for at svale vore legemer i saltvandet, mens resten af Danmark stønnede i heden.

Planen var egentlig at stå godt udover og få nogle dybe vrag, men forskellige grejproblemer tvang os til at lægge en anden plan – så det blev Libra på førstedykket og (gud fri mig) Dankbarheit på andetdykket.

Libra er en coaster der sank med en ladning skrot, så der er masser af tingeltangel at binde bundtovet fast til. Desværre hev supermand i båden skrottet ud af lastrummet på vraget, så da hold nr. to gik ned af bundtovet, var det til en flad og temmelig dyndet bund med en masse kriblekrable og en fin fure der pegede i retning af vraget. Der var dog ikke længere til vraget end distancen kunne svømmes på et par minutter, så førsteholdet blev lige prajet og fik at vide at de måtte øve med decobøje når de havde set nok på dybden.

Vraget som sådan er hurtigt overset, men man kan da altid hygge sig med at drille fiskene, mobbe krabberne og kilde sønellikerne – og så ligger vraget så tilpas lavt, at der er godt lys til fotogtrafering:

Andetdykket på Dankbarheit tjente vist kun et formål: Nu har vi været der, og vi ved at vi ikke skal komme der igen. Vraget er stort set tæret væk, og det eneste der er tilbage er et læs overgroede munkesten.  Det mest positive man kan sige om vraget er at der er forskellige, fine sønelliker på det – men det er der vist på alle danske vrag, ikke?

Men det var godt vejr, og man skal jo ikke pive over at elementerne og familien tillader lidt dykning, uanset hvor man kommer hen

/Mimosen