Ugledyk

Efter lidt start vanskeligheder med et afladt batteri i Skovhoved Havn stævnede vi ud mod vores første destination: Landgangsbåden. Penelope sejlede som en drøm efter et service eftersyn, og der gik ikke lagt tid før ekkoloddet viste, vi havde fundet positionen, og drænet var smidt.

Hurtigt var vi i vandet – Det var dejligt at komme på dybden, hvor temperaturen var mere passende til tørdragten. Sigten var typisk Øresund – vel et par meter. Men rigeligt til at udforske Landgangsbåden, som er præcis, hvad navnet antyder: En båd som blev brugt til at landsætte tropper og udstyr. Vraget er flot begroet med søanemoner, sabellaere, svampe og dødninghåndskoraller. Der ud over er der slangesøstjerner, som er meget aktive, vældigt underholdende at kigge på. Vraget er et yndet lystfisker spot, så overalt var der fiskegrej i forskellige afskygninger. En uheldig torsk var blevet fanget, hvorefter linen havde sat sig fast på vraget. Morten mente, den var mæt af dage, og den blev aflivet noget så eftertrykkeligt.

Alt godt har jo en ende, og vel oppe i båden startede vi en diskussion a la ”Spise med Price” om det bedste tilbehør til en kogt torsk. Diskussionen blev dog kort – bare der er rigeligt med tilbehør.

Næste vrag var Cementbåden, hvor man ud fra navnet kunne forledes til at tro at der er tale om en båd. Det er det ikke, men i stedet et betonelement. Så tror da bedre, det ikke var til at finde stævn og agter! Igen et vrag som er et yndet lystfisker spot, så der var en del liner som skulle undviges. Der er en masse huller i vraget, som indbyder til nærmere efterforskning, men vi holdte os nu pænt i skindet og kiggede nysgerrigt ind i mørket.
Der var NOGEN som så en hummer på vandring, så den får I lige et billede af. Og ja, den er da meget fin….

På sådan en fantastisk dag ville vi ikke synde os selv for et tredje dyk, så på tilbagevejen blev Anemonevraget fundet, og hurtigt var vi igen i baljen. Vraget har som navnet antyder en rigtig flot bevoksning af søanemoner, så der var rigeligt at kigge på.

Men vraget ligger meget tæt på sejlrenden, så der var en del skruestøj under overfladen. På et tidspunkt må et kæmpe skib have passeret for da kunne man næsten føle skruevibrationerne i vandet… Godt der er en masse åbne lastrum på vraget, man kunne synke ned i

Vel oppe i båden gav vi Penelope noget at leve af, og med det vuns var vi tilbage i havnen!
Tak for en skøn dykkerdag!
Mette

Med DMI’s velsignelse skulle grundlovsdag blive perfekt til en vragtur i kattegat. Vi var derfor en fornøjet flok der samlede flasker og andet pak sammen og fræsede til hundested for at svale vore legemer i saltvandet, mens resten af Danmark stønnede i heden.

Planen var egentlig at stå godt udover og få nogle dybe vrag, men forskellige grejproblemer tvang os til at lægge en anden plan – så det blev Libra på førstedykket og (gud fri mig) Dankbarheit på andetdykket.

Libra er en coaster der sank med en ladning skrot, så der er masser af tingeltangel at binde bundtovet fast til. Desværre hev supermand i båden skrottet ud af lastrummet på vraget, så da hold nr. to gik ned af bundtovet, var det til en flad og temmelig dyndet bund med en masse kriblekrable og en fin fure der pegede i retning af vraget. Der var dog ikke længere til vraget end distancen kunne svømmes på et par minutter, så førsteholdet blev lige prajet og fik at vide at de måtte øve med decobøje når de havde set nok på dybden.

Vraget som sådan er hurtigt overset, men man kan da altid hygge sig med at drille fiskene, mobbe krabberne og kilde sønellikerne – og så ligger vraget så tilpas lavt, at der er godt lys til fotogtrafering:

Andetdykket på Dankbarheit tjente vist kun et formål: Nu har vi været der, og vi ved at vi ikke skal komme der igen. Vraget er stort set tæret væk, og det eneste der er tilbage er et læs overgroede munkesten.  Det mest positive man kan sige om vraget er at der er forskellige, fine sønelliker på det – men det er der vist på alle danske vrag, ikke?

Men det var godt vejr, og man skal jo ikke pive over at elementerne og familien tillader lidt dykning, uanset hvor man kommer hen

/Mimosen

 Vi sejlede fra Rødvig havn og var ½ time senere ude ved vores destination Hellfrid Bissmark (Minos). Her blev vi mødt af en anden dykkerklub Aqua (www.dykkerklubben-aqua.dk), som havde problemer med at lodde vraget. Intet problem for os og snart var begge klubber i vandet.

Første hold i vandet var Kenneth, Bjarne og Daniel, der med en dykkertid på en time gjorde det muligt at nyde det gode vejr samt få strøget skjoldet. Efter en time kom tre glade dykkere op, der kunne berette om god sigt. Så Malthe og jeg fik udstyret på og hoppede i. Desværre blev det til et kort dyk, da Malthe havde problemer med ørene. Heldigvis var et hold fra Aqua ved at være klar, så jeg slog følgeskab med dem. Hellfrid Bissmark er et rigtigt flot vrag, der er begroet med muslinger. Der var god sigt og massere af lys. Vi fik kigget lidt på ror, lastrum samt dækket og så var det desværre tid til at finde overfladen.

Da vejrudsigten spåede at vinden ville friske op om eftermiddagen, valgte vi at tage vores 2. dyk på et vrag (Baltic) tættere på land. Lige ved første øjekast er det svært at finde stævn og agter, når man ser den store mængde træ, der ligger på bunden. Men også her var der god sigt, og snart kom en skibsside til syne. Baltic er et flot vrag, hvor det er muligt at finde spændende ting. Daniel fandt en skåret kop, Bjarne fandt en gammeldags hastighedsmåler (lige præcis hvad sådan en hedder, må I spørge ham om) og jeg fandt en dykkermaske, der dog ved nærmere eftersyn lugtede lettere suspekt.

Tæt på Rødvig havn er der for nyligt sunken en fiskekutter, og der var ingen tvivl om at den skulle undersøges nærmere. Kutteren, som er en 5-6 m lang, ligger på 9-10 m dybde i en 45 graders vinkel. Jeg ved desværre ikke hvad den hedder, men det er ikke utænkeligt at den får kælenavnet Padivraget 2 (Der skulle i hvert fald være mulighed for at afholde nogle udbytterige vragkurser her). Omkring vraget ligger en masse ting bl.a. støvsuger, malerbøtter, søm, fiskestang samt en madras. Også her var det muligt at finde spændende ting: Daniel fik suppleret sin Royal Copenhagen samling med en plastik kop samt fandt til stor jubel en dåse med makrel i tomat- Så er lykken gjort!

 For drengerøvene er der endvidere mulighed for at lege styrmand for en dag.

Ved en 19 tiden kunne vi parkerer båden i garagen efter en dag med tre gode dyk i godt vejr.

Søndag den 9. august var det blevet tid til, at jeg skulle have mit første vragdyk. Dagen startede med, at vi som sædvanlig mødtes i klubben kl. 7.00, men dog med den lille overraskelse, at vi, der skulle ud at dykke, ikke var de første i klubben. Festen fra dagen før var nemlig ikke helt slut endnu…  Vi endte med at være 5 dykkere på turen, Bjarne, Kenneth, Mark, Radu og mig selv.

Nuvel – vi fik pakket vores grej, hægtet båden på Kenneth’s bil og kørte afsted til Hundested havn. Båden blev hurtigt smidt i vandet og inden længe var vi ude ved vraget. 

Kenneth, Bjarne og jeg kom først i vandet, og efter lidt glemsomhed fra min side kom vi omsider ned på vraget – og det var ret så imponerende! Der var utroligt mange søanemoner, store søstjerner, torsk og søpindsvin. Som en stor fan af naturdyk var det rigtig fedt at se så meget liv på et vrag!

Bjarne og Kenneth nuppede lige et ekstra dyk inden vi sejlede tilbage til Hundested. Tilbage i havnen blev Kenneth shanghajet til at undersøge en båd for rur belægning. Efter at have givet den bekymrede bådejer ro i sindet, kunne vi køre tilbage til København efter en rigtig hyggelig dykkertur.

Svaret MÅ være SMS Undine. Et rigtigt fint vrag skal selvfølgelig være noget specielt, det skal ikke være noget man kan dykke hele tiden og så må der gerne være en dramatisk historie bag.

Undine har alle de ting. Undine var en tyskkrydser under 1. verdenskrig hvor hun patruljerede i østersøen for at beskytte de tyske malm transporter. I 1915 blev hun sænket af E19 som nogen måske genkender som den samme ubåd der sænkede skibene vi nu kender som ubådsmassakren oppe ved øland.

Vi havde med sommerfugle i maven gået og holdt øje med vejrudsigten den sidste uges tid, Undine ligger 21 sømil syd for sverige ude i østersøen. Næsten halvvejs til polen. Derfor skal der være meget vindstille for at man kan komme derud, det så der ud til at blive! Men man ved jo aldrig med DMI.

Torsdag morgen, vejret var OK, det ville blæse op senere på dagen men turen derud ville blive fin så vi  tog afsted.

Turen derud gik fint, der var lidt bølger så ved 20 knob huggede båden, men det var noget man blev vandt til på den time det tog at sejle derud. Vi endte lige på vraget da vi stoppede båden på positionen, og fik kastet loddet på det laveste sted som var ca. 37m. Første hold i vandet var jonas og lau som fik lov at binde på efter som jeg havde været der før. Og godt det samme fordi sigten var fantastisk på vraget, jeg påstår at der var 20m sigt nogle steder. Vi havde scooterne med så vi fik set hele vraget på de 30 minutter vi havde. Vi var bundet på midtskibs, og startede mod agter hvor vi fandt, hvad lau mener er en vario kondensator, forbavsende velbevaret man kunne stadig dreje på knappen. Længere mod agter kom vi til de to propeller som stadig rigtig fint og der var god sigt, så det var sjovt at suse rundt på scooterne.

Så gik turen mod stævnen vi fandt gnist rummet der var helt grønt fordi det er lavet af messing, vi fandt et halvt kompas en eller anden havde lagt oven på styrhuset (mange tak til ham) og vi så de meget fine hvide stjerner på toppen pullerterne og endte nede på stævnen hvor vi så træ onamenteringen. Over hele vraget svømmer stimer af kæmpe torsk rundt. Nu var 30 minutter så småt gået, og for første gang i lang tid syntes jeg at vi havde ALT for lidt tid og den gik så hurtigt.  På deko kunne vi så lige nå at fordøje oplevelserne og glæde os til næste dyk.

I båden blev vi enige om at scootere var overflødigt på vraget, der var mange detaljer som var ret spændende at se på, så vi ville tage et svømmedyk. På dette dyk koncentrerede vi os om området omkring broen hvor vi kiggede på damp chalup’en hvori man havde sejlet officerer rundt, den var noget medtaget men man kunne stadig ane formen af den lille båd og se maskinen.  På hvad jeg vælger at kalde broen kan man stadig se de mange rør man har brugt til at kommunikere med maskinrummet med. Igen gik 30 minutter meget hurtigt og vi skulle op.. vi forlader vraget og svæver lige så stille opad mens vi kan se en af hendes kanoner der stadig peger mod overfladen som en sidste trodsig gestus. Det sidste vi kan se fra 30 m er mundingen af kanonen.

2 meget gode dyk og vi glæder os i den grad til at se Undine igen.

Turen hjem var lidt mindre blød, det havde blæst lidt op og ude midt i østersøen betyder det en ubehagelig 1 times tur hjem, så i dag er jeg meget øm men også meget glad.