Ugledyk

I går morges lå der en mail i indbakken fra Kajakklubben Krogen. De havde mistet en kajak oppe ved Helsingør tirsdag aften, og havde brug for hjælp til at finde den. Der var udlovet dusør, og i det hele taget kunne det være sjovt at øve lidt eftersøgning – når nu det ikke var rigtig alvorligt (for os i hvert fald). Derudover gav det en mulighed for at hjælpe en anden klub, og det er altså svært at sige nej til.  Der var ikke just mange fra vores egen klub, der kunne være med, selv om interessen for det alligevel var større end jeg havde troet. Vi endte med at være Bjarne og mig samt Peter fra Orca. Jonas og lillebror kiggede forbi på havnen i Helsingør, men skulle desværre ikke med ud.

Efter både telefonopkald til og en del sms’er med Peter fra Kajakklubben, vidste vi nogenlunde, hvor kajakken var gået ned. Ud fra Hotel Marienlyst, lige ved pavillionerne. Strømmen havde været mod øst, da båden sank, så vi satsede på at kigge den vej.

I med båden, ud med markeringsbøjer, frem med paravanen. Jeg var først i og efter at have været ved at få flået hætten af, regulatoren ud af munden og armene syret til, fik vi justeret farten fra 3 knob til 2, hvor det ligefrem blev behageligt at blive trukket over bunden. Men ingen gul kajak til mig (fik en vandmand klasket lige i maven, men det var mest synd for den). Fladfisk af forskellige arter nåede jeg da at se.

Næste var Peter. Han og Bjarne havde tænkt lidt over, hvordan turen kunne blive lidt nemmere for armene, så der blev sat ekstra line mellem paravane og mand, så der blev trukket i skridtremmen også. Linen var selvfølgelig således, at han ikke skulle binde den op, hvis han ville slippe. Men heller ikke Peter fandt noget gult på trods af et ihærdigt forsøg. Tilgengæld styrtregnede det, da han kom op af vandet, horisonten gik i hvert fald i ét med vandet i en grå masse.

Sidste mand blev Bjarne. Frem og tilbage, frem og tilbage og….. frem og tilbage. Men nej, ingenting. Da vi nu havde ligget derude i 3½ time og syntes vi havde gennemsøgt et temmelig stort område både under og over (der var god sigt ned til bunden ved op til 3½ m dybde) vand, gav vi op. Sulten gjorde da også sit indtryk, aftensmadsklokken havde ringet. Bjarne lå og snorkede – jeg mener snorklede lidt, mens Peter og jeg sejlede ud for at samle bøjerne ind. Ohh hvilken fornøjelse at sejle 26 knob efter at have tøffet rundt med 3 i 3 timer.

Inden vi sejlede helt derfra, mødte vi en fra kajakklubben, og måtte overdrage de skuffende, men også forventede dårlige nyheder. Hun kunne så meddele, at strømmen driller der, hvor kajakken var deserteret, og lige så godt kunne være gået den anden vej. Så der er mulighed for at kigge vest for Hotel Marienlyst, der var vi ikke. Vi tog et smut forbi Otto, men det lykkedes ikke at finde det på positionen på GPS’en, og vi sejlede i havn igen. Fiskerestauranten på havnen var desværre lukket, da vi var færdige med at rigge af. Vi (jeg) havde ellers tænkt os at spise der. Tilgengæld var vejret super dejligt, og det var da ikke en hel dårlig måde at tilbringe en onsdag eftermiddag og aften på.

I søndags drog Lutz, Nadine, Søren O, Malthe, Joakim, Marie og undertegnede til de fjerne sletter syd for København. Vi endte på Stevns, hvor vi ikke gad trappen, og kørte så til Rødvig havn i stedet. Vandet var vådt, luften tør og sneglene medbragt. Og hvorledes så det så ud under overfladen? 6 ud af 8 var ret tilfredse med kalkformationerne, de døde krabber, også de levende for den sags skyld. Er ret sikker på alle også passerede flere eksemplarer af arten “aqua homo” (vandmand, hvis nogen skulle være i tvivl), og tang så vi da også. Fladfiskene var uden bylder i modsætning til dem fra Amager Strandpark, og ingen var i risiko for at blive sejlet ned eller over som der ellers er på Strandmøllen. 2 ud af 8 kedede sig efter 15 min, og da den ene af de to frøs i sin tynde våddragt, skulle der lidt distraktion til, hvilket kom til i form af kridttegning (kan lade sig gøre under vand) og anden generel underholdning.

Efter dykkene var flokken blevet fedthungrende, og da der var live musik bestående af mand med guitar hentet omme fra nærmeste ligusterhæk, blev vi og konsumerede lidt mad(?). Alle kunne forstå hvad de omkring siddende sagde, da der heldigvis var tydeligt kropssprog i form af oppustede brystkasser og fingre der blev luftet. Det var ikke tilfældet tidligere, hvor to mænd uden ret meget kropssprog ihærdigt forsøgte at få deres budskab igennem. En kasse øl mere til os og vi ville dog have forstået dette herlige lokalsprog.

Vi mødtes i klubben kl 0700 næsten friske, men meget veloplagte til en god dykker weekend i Kullen. På denne første dag, blev vi dog nødsaget til at tage til ablaham på nordøst siden af Kullen, pga. dårligt vejr med en del blæst. Inden vi tog ud og dykkede smuttede vi lige forbi Mölle campingplads, for at aflæsse vores soveposer og diverse ting.

Der var en sigt på omkring 3 m, men dette forhindrede ikke den store oplevelse af at dykke på klipper. Vi har jo været vant til en del stranddyk med sandbund. Der åbnede sig en fantastisk verden (på de 3 meter vi kunne se) og ud af det grønne dukkede der til tider store klippevægge op fyldt med store eremitkrebs, søstjerner. Der var også en del fisk som blev observeret, fiskyngel, små torsk, store tangnåle, snipper, mange havkarusser over det hele, enkelte skygger af de store berggylter og en del flotte ribbegobler og vandmænd som gav flotte lysrefleksioner, da man lyste på dem.

Efter alle havde fået deres to dyk, vendte vi tilbage til campingpladsen for at få spaghetti med kødboller og tomatsovs. Jeg fik taget et par billeder af turen her.

Fredag, Ablaham:

Lørdag, Arild:

Søndag fik jeg desværre ikke kameraet med ud.

Så blev Malthe turleder på en vellykket elevtur til Amager Strandpark og den smukke havheks. Undertegnede startede dagen dårligt ud med at have sat vækkeuret til 6.45 i stedet for 5.45 – og med den sædvanlige mødetid i klubben kl. 7.00, blev det en lidt presset morgen! Men jeg nåede det til kl. 7.20 og fik endda lov at skrive dagens turdagbog alligevel?!?! Held i uheld eller hvad man nu siger…

Pakket og klart kørtes der i dejligt vejr til Strandparken uden båd, men med 14 mand høj i godt humør. Til at starte med var der ikke andet end et par hornfiske-fangende lystfiskere, men nogle timer senere kom to store dykkergrupper mere. Det skabte dog ingen problemer overhovedet, men det var nu rart at have det hele i fred og ro de første par dyk (dykkerlederen fik af og til rynker i panden af alle de dykkerbøjer, som flød rundt alle vegne).

Vegetationen var præget af ålegræs samt en meget dominerende gul makroalge (hvilken har jeg ikke lige kunne finde ud af). Fiskeyngel, hundestejle, tangnål (de meget tynde flotte fisk, som ikke flygter), tangsnarre, rødspætte m.m. Flere fisk havde svampeinfektioner og når nok ikke at opleve forårsopblomstringen.

Flere hold fik 3 dyk på 30 min hver! Så bliver det jo bare ikke bedre; og så med 10 grader varmt vand og varmende sol. Sådan skal en søndag tilbringes – halleluja! På Darwins samtid (naturteologerne) snakkede man endda om Guds to bøger: Biblen og Naturens Bog. Så hvad er mere passende på en kirkelig søndag end ”at søge at forstå Gud via studiet af naturen”? Ej, det var vidst lige et sidespor (jeg har lige haft biologisk videnskabsteori). Undskyld…

Kl. 15.30 kunne de sidste forlade klubben og nyde resten af dagen.

Sidste ord fra den studerende: 34 kr. for så dejlig en tur inkl. kaffe og morgenmad – haaaleluuja!!!

Efter en knap så heldig tur weekenden før, hvor påhængsmotoren valgte at stå af et meget kedeligt sted, set genemen dykkerbriller, og derpå en længere padletur hjem, ankom vi denne weekend med god stil og frisk mod på at udforske havheksen. Denne gang uden båd, hvilket var dejligt, da vi hurtigt kunne komme fra klubben og i vandet.
Vejret var mildt og kun en let brise fra vest skabte lidt overfladestrøm. Under overfladen var miljøet stille og sigtbarheden god. Havheksen var denne dag gavmild med oplevelser – den lette bundstrøm fik ålegræsset til at bølge som en sensommer kornmark på en solskinsdag. Havheksens hale bød på masser af yngel der gemte sig i huler og sprækker – Kurverne på hendes hofter gav en bræt opvågning og opdagelse af at alt ting ser større ud under vandet – eller er det blot mig der er bredere under vandet? I hvert fald var der ikke så god plads til at dykke gennem buerne som det så ud til.
Men pludselig forsvandt sigtbarheden. En undervands sandstorm forplumrede det ellers så klare vand. Jeg undrede mig over hvad der dog skete, da det ikke virkede som om strømmen var taget til. Vi svømmede end stund i næsten blinde da vi pludseligt kunne se hvad der skabte dette fænomen. Et PADI elevhold på 6-10 stykker sad på knæ på bunden og baskende ukontroleret med arme og finner så det fine sand hvirvlede op så man ikke kunne se en hånd for sig. Jeg tænkte at det var godt, både for PADI dykkerne og blodtrykket, at det ikke var Bjarne der så dette syn.
Ellers forløb resten af dagen godt. Det andet elevhold forlod bunden og sigtbarheden kom igen. Og tiltaget af vinden der truede det andet dyk, var heldigvis også en forbigående ting. Efter at alle havde fået sine to dyk efterlod vi Havheksen og hendes herligheder og satte kurs mod klubben. Da alt atter var på rette plads og alle logbøger udfyldt var klokken kun 14 og resten af søndagen lå frit foran.