Archive for the ‘UV-jagt’ Category

UV-fiskeri ved Humlebæk

Friday, July 2nd, 2010

I det sidste lange stykke tid har jeg vist været det man kan kalde varmtvandsdykker – det må efterhånden være et par år siden jeg har dykket regelmæssigt herhjemme. Men nu er vandtemperaturen på vore hjemlige breddegrader jo ved at være helt hæderlig, men da tørdragten pt. er uden halsmanchet, og mine regulatorer vist trænger til et service, blev det til at jeg i søndags hev en ven og hans harpun med en tur til Tisvilde for at fiske lidt. Resultat: sulten i seng!

Der var helt sikkert ingen fisk i miles omkreds blev vi enige om. Slukørede på vej tilbage i bilen mødte jeg en veninde, der måtte lægge øre til vores klagesang. Ak ja, det var synd for os. Senere på dagen fik jeg så at vide at venindens veninde, der også var med på stranden, var hoppet i efter vi gik “og lige havde pløkket en håndfuld fisk til selskabets grillaften – altså bare lige det de kunne spise, der var jo ingen grund til at gå på rov…”. Revideret resultat: Sulten i seng og såret stolthed!

Onsdag ville vi så ud igen, og i jagten efter et sted der passede til vestenvind fandt jeg ud af at undervandsfiskeri nu er tilladt i Øresund! “Helt sikkert”, tænkte vi, “NU skal vi have fisk!” Vi daffede derfor til Humlebæk, hvor havet var stort set blik, og fiskene formentlig stod i kø for blive hevet op. Troede vi. Efter over en time i vandet, kunne vi konstatere at der heller ikke her var fisk i havet. Så tror da fa’en de har ophævet forbudet!!!

Nå, men sommeren er stadig ung og jeg har lige fået ferie – fisk, beware…

- Anders (525)

Hvis man vil læse mere om det ophævede forbud, kan man gøre det her:

http://undervandsitetet.dk/?p=1441