Vi skulle ud på vores sædvanlige søndagsdyk, og med Per som dykkerinstruktør tog vi afsted mod amager strandpark for at sejle hen til prøvestenen og dykke på omkring 15m dybde.
Vi var 6 stykker, Per (instruktør), Peter (elev Cmas**), Søren (elev Cmas**), AV (elev Cmas***), Morten (**) og mig (elev Cmas**), der fik søsat båden ganske let og elegant. Udstyret fyldte dog en del og det var nok mindre elegant at se os sejle ud i en tungt lastet gummibåd, med tankende hængede på ryggen ud over rælingen. Det blev ikke bedre af at motoren begyndte at ryge efter 5minutters sejlads, og vi måtte konstatere at kølesystemet havde røget sig en tur, da der ingen kontrolstråle var at se.
Så var der ikke andet at gøre end at hoppe i vandet og få set lidt af yderdelen af den nærmeste granitstensmole, hvilket vidste sig at være en flot oplevelse under vandet med solstrålerne glintende ned på havbunden og lyste op på en skov af bølgende ålegræs. Et lettere imponerende syn, der blev sat lidt i perspektiv af en enkelt død fladfisk fyldt med bylder, som alle fik svømmet forbi, og nogle døde krabber.
Efter dykningen fik vi hurtigt varmen igen, da vi jo måtte ro indtil land, desuden var der sol hele dagen, hvilket selvfølgelig gjorde det til en rigtigt god dykker dag, og en ligefrem behagelig temperatur at dykke med våddragt i. Så alt i alt en lækker dag på vandet.